T. +45 40536810 | E. camilla@profonda.dk I Autoriseret psykolog & Medlem af Dansk Psykologforening

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret psykolog af Dansk Psykolognævn samt medlem af Dansk Psykologforening. Udover psykologuddannelsen er jeg også uddannet socialrådgiver. Jeg har beskæftiget mig med børne- og familiesager og parforhold siden 1999 samt stress, depressioner samt psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladser.

I dag arbejder jeg som psykolog i Hørsholm, hvor jeg har opstartet min egen virksomhed, med flere psykologer, og andre faggrupper  fx kaospiloter, virksomhedskonsulenter og erhvervspsykologer tilknyttet.  Jeg har valgt at give virksomheden navnet; Profonda, som betyder dybdegående.Begrundelsen herfor er, at målet med den psykologiske rådgivning og terapi er at yde et dybdegående og godt professionelt stykke arbejde som kan være med til  at gøre en forskel for det enkelte individ. Det forudsætter naturligvis at det enkelte menneske selv er motiveret for at arbejde med sig selv og i at opnå en dybere indsigt i egne udfordringer og udviklingsmuligheder.

Profonda henvender sig både til private og virksomheder. Du kan læse mere om hvad Profonda tilbyder på hjemmesiden; camilla@profonda.dk

Inden du starter hos en psykolog, vil jeg råde dig til at overveje, om du er parat til at prioritere det i forhold til alle de andre ting, der kræver dig i hverdagen. At gå til psykolog handler om mere end den time, du bruger hos psykologen. Faktisk er det vigtigste alt det, du gør imellem samtalerne, og som er med til at forandre dit liv i den retning, du ønsker.

Erfaringer

Gennem årene har jeg arbejdet med børn, unge, voksne, familier, par, grupper. Jeg har deltaget i en del projekter som omhandler udsatte unge og kørt en række skilsmissegrupper primært for børn. Derudover har jeg gennem flere år været ansat i PPR(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i en kommune.  Jeg har gennem de sidste 14 år i mit arbejde med børne og familiesager opnået en bred indsigt i rigtig mange forskellige problemstillinger og føler derved jeg har en solid erfaring i at arbejde med mennesker der har brug for hjælp for at komme videre.